Ægte læder er et rent naturprodukt, derfor er det på samme måde som med træ, der er ikke to huder der er helt ens. Hudens udseende og egenskaber varierer også efter fra hvilken del af dyret den er skåret, og hvilke påvirkninger den har været udsat for. Man kan skære uden om de værste uregelmæssigheder, men så bliver læderet dyrt, eller man kan dække med lak og farve, men så bliver læderet lidt stivere og mere plasticagtigt, men til gengæld mindre sart. Normalt søger producenten at placere de mest synlige uregelmæssigheder bag på eller udvendigt på møblet. Det er vigtigt man gør sig klart hvad man ønsker, og sammen med møbelhandleren finder det læder der svarer til behov og pengepung. De uregelmæssigheder, der altså ikke er fejl, men helt naturlige, kan være:

-Sår efter rifter og flænger fra grene, torne eller pigtråd. Er såret vokset sammen er der ingen svækkelse af læderet.
-Rynker der kan være af forskellig art fra dyr til dyr. Disse rynker kan anes i det færdige læder og er med til at fremhæve at der er tale om et naturprodukt.
-Ætsningsskader fra f. eks. gødning der har ætset mærker på huden.
-Svamp og ringorm, findes på mange dyr.

Disse uregelmæssigheder er kendetegnet for ægte læder, og adskiller det fra plastic.

Læderet kan være fra okser eller bøfler. Bøffellæder har en grovere struktur, og har større variationer i udseendet. Svineskind er uegnet til møbellæder.

Læder garves på flere måder. Mest anvendt til møbler er chromgarvning. Syntetisk garvning uden chrom er en ny metode der skåner miljøet. Den bruges på enkelte danske produkter. Læderet farves enten med anilin, hvilket giver den mest naturlige overflade, eller det dækfarves. Dækfarve trænger ikke ned i læderet på samme måde som anilin.
Det er umuligt at sige hvad der er bedst, det er et spørgsmål om smag og temperament. Læder med en meget tyk dækfarve, evt. påtrykt en kunstig narv, har ikke mange af læderets egenskaber og kan i værste fald krakelere. I den prisklasse er kunstlæder ofte bedre.

Alt læder bør beskyttes mod sollys og stærk varme. Hold møblerne i god afstand fra sydvendte vinduer, brændeovne, radiatorer m.v. Læder har som regel mindre lysægthed end stof, det lækre anilinlæder falmer mest.

Læder kræver som regel ikke megen vedligeholdelse, men kan heller ikke klare sig helt uden. 2 til 3 gange om året er som regel nok. Lædermøbler der er udsat for stort slid, tilsmudsning, udtørring mv. skal vedligeholdes oftere end ved normale forhold. Normale forhold er temperaturer på 18 til 22 grader celcius og en relativ luftfugtighed på 30 til 60 %.

Fedt nedbryder læder på samme måde som det nedbryder stof. Undgå at spilde eller krumme med fedtholdig mad, snacks o.s.v. 

Brug aldrig opvaskemidler, sulfo, opløsningsmidler eller andre rensemidler på læder. 


Læder med overfladebeskyttelse har en rimelig lysægthed og er let at holde. Det modstår de fleste brugspåvirkninger. Overfladebehandlet læder rengøres med en blød klud, evt. opvredet i demineraliseret vand. Grundig rengøring kan ske med sæbespånevand, 1/4 dl. sæbespåner til 1l. varmt demineraliseret vand der afkøles før brug. Undgå at gnide for kraftigt på læderet. Evt. sæberester poleres væk med en tør klud. Der kan også bruges , et specialmiddel der samtidig er med til at holde læderet smidigt. Spørg møbelhandleren om hvad Deres læder har bedst af. Creme og olie må kun bruges med stor forsigtighed og efter brugsanvisningen. Er overfladen slidt igennem kan olie og creme give grimme skjolder.

Læder med lidt overfladebeskyttelse - semianilin - har næsten samme egenskaber, men er lidt mere smidigt og lidt mindre lysægte. Vedligeholdelse og rengøring som ovenfor.

Ale sofaer fra luksusforalle.dk - leveres med Italiensk semianalinlæder på alle slidflader, pvc på resten og med olieret koldskum.